Det er et spørgsmål, som vi ofte bliver stillet.

Der er ikke noget endegyldigt svar – for som udgangspunkt er det smag og behag.

Men der er dog nogle overvejelser, som der skal tages forbehold for – primært, hvis vi taler om gulvfliser.

På væggen er det mest udseendet, som ændres af store kontra små fliser.

Meget store fliser giver som regel kun mening i store rum, da fliserne jo ellers bare skal skæres til. Små fliser giver lidt flere fuger, og det skal du lige overveje, hvis der f.eks. er tale om en bruseniche.

Et brusegulv derimod skal gøres klar til store fliser. Her skal gulvet under fliserne være støbt med den rette hældning, så vandet løber den rigtige vej.

Husk at snakke med din håndværker

Det er din håndværker, som kan vurdere mulighederne i forhold til, hvor store fliserne kan være.

Alt efter flisernes størrelse, materiale og det mønster de skal lægges i, kan din håndværker bruge kortere eller længere tid på arbejdet.

Det har naturligvis ofte indvirkning på prisen for hans arbejde.

Derfor er det en god idé at tale med håndværkeren om dit flisevalg, såfremt I ikke har klarlagt arbejdet på forhånd.

Spørg os altid gerne til råds om dine overvejelser, hvis du er i tvivl eller ønsker vejledning til dit valg af fliser.