Almindelige salgsbetingelser
1. Betalingsbetingelsen er netto kontant, hvorfor ordresummen betales ved ordreafgivelsen. Ved ordrer på 10.000 kr. eller mere betales 50% af ordresummen ved bestillingen og restbeløbet, når bestilte varer meddeles at være til rådighed på vores lager eller butik.
For ordrer afgivet pr. mail eller telefon, aftales betalingen med Fired Earth medarbejderen, der behandler ordren.
2. Fired Earth Danmark bestiller hjem på ordre. Efter ordreafgivelse, kan en ordre ikke annulleres eller væsentligt reduceres.
Eventuel efterfølgende forøgelse af kvantitet på den oprindelige ordre, kan betyde at suppleringsbestillingen kommer senere end den første bestilling.
3. Da der bestilles hjem på ordre, tages overskydende fliser ikke retur.
I særlige tilfælde, og når dette er udtrykkeligt aftalt ved bestillingen, kan tilbagelevering af hele og ubrugte kasser aftales. Der beregnes et returgebyr på 20%, uanset eventuel forhåndsaftale om retur og type af varer.
Udsalgsvarer, skaffevarer, udgåede varer og maling tages ikke retur.
4. Den på ordrebekræftelsen oplyste leveringstid skal betragtes som forventelig. Overskridelse af leveringstiden berettiger ikke til annullering af en ordre, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som Fired Earth Danmark ikke kontrollerer.
5. Med naturstensfliser og håndlavede fliser er mindre ujævnheder i overflade, chip i kanterne og farvevariationer naturlige. Ligeledes må krakeleringer på glaserede porcelænsfliser forventes. Forannævnte årsager berettiger ikke til reklamation.
Køber må acceptere afvigelser i forhold til prøver og udstillede produkter. Dette gælder også ved eventuel genbestilling, hvor lettere farvevariation kan forekomme i forhold til tidligere leverancer.
6. Det påhviler kunden at kontrollere varerne inden montering og senest 14 dage efter modtagelse. Der kan ikke reklameres efter montering/ibrugtagning.
7. Opbevares varer på vores lager efter aftale, bortfalder reklamationsretten efter 14 dage. Det pålægges derfor kunden selv at kontrollere varerne på vores lager. Reklamationsretten bortfalder ligeledes efter 14 dage, hvis kunden ikke har afhentet varer der står til disposition i vores showroom.
8. Levering med fragtmand sker for kundens regning og ansvar. Varerne bedes kontrolleret straks ved ankomst, og eventuel skade anmeldes omgående til chaufføren med advis til Fired Earth Danmark.
9. Ved aftalt returforsendelse hæfter kunden for returfragten. Returvarer skal være ubrugte, i mangelfri stand samt i original emballage.
Vedrørende montering af fliser
Vi anbefaler, at du gennemlæser vores vejledning, for det produkt du skal montere. Både sanitet og flise- vejledninger finder du her eller du kan få dem i butikken. Vores produkter kan kræve specielle arbejdsmetoder for at opnå et perfekt og godt resultat. Din håndværker er velkommen til at kontakte os inden montering.