Badeværelsesfliser

Fliser til badeværelse

Vi ved, at valg af badeværelsesfliser kan være en omstændig proces. Vi har derfor valgt at skrive en guide til at hjælpe dig igennem processen. 

  Porcelænsflise Berlin Badeværelsesfliser i irgrøn og sort Badeværelsesfliser i hvidt

Stik imod forventning så er der faktisk ikke noget der hedder ’badeværelsesfliser’. Fliser er fliser og kan benyttes alle steder. MEN – der er fliser, som er mere velegnede til et badeværelse frem for andre. Nogle fliser er egnede som gulvfliser – andre ikke.

 

Overvejelser inden køb

Overvej om det er dine væg- eller gulvfliser, der skal ’bestemme’ hvordan helhedsindtrykket skal være i dit badeværelse. Du kan overveje, om du vil bruge den samme flise på både gulv og væg. Det giver mere ro og kan skabe en mere ’stram og moderne’ oplevelse.

Du skal også overveje, hvor praktisk dit badeværelsesgulv skal være. Gulvet er umiddelbart det mest udsatte område for slitage, pletter m.m. og derfor kan det være en god idé, at beslutte sig for, om gulvet skal være af natursten. Det vil sige Marmor, Travertin og Limestone eller om det skal være porcelæn

 

Om Natursten skal du vide at…

Naturstensfliser findes i mange varianter og størrelser – store, små, kvadratiske og rektangulære. Natursten giver et meget smukt og naturligt udseende. Gulvet skal forsegles inden de tages i brug, men uanset forsegling kan syre/base give pletter, hvis det får lov at ligge længe nok på fliserne og trænge igennem forseglingen.

Rengøring af naturstensfliser
Natursten tåler ikke syreholdige væsker såsom urin og visse rengøringsmidler. Derfor skal man være påpasselig med rengøring.

Natursten er flotte dyrebare sten som kræver vedligeholdelse, og derfor skal din rengøring af natursten være omhyggelig. Mange begår den typiske fejl og benytter afkalkningsmiddel eller eddike/citron til at rengøre deres natursten.  Det må du IKKE gøre, for alt der indeholder syre vil ødelægge dine flotte naturstensoverflader med fordybninger eller forhøjninger. Med andre ord vil naturstenen miste sin flotte glatte overflade.

Natursten har dog den fordel, at de som oftest kan slibes og poleres tilbage til det oprindelige udseende.

Vigtigt! Forsegling af naturstensfliser beskytter IKKE mod syre.

Vi vejleder dig gerne ift. rengøring og vedligeholdelse af dine naturstensfliser – spørg os til råds i forretningen, så du ved klar besked om præcis den type flise, som du ønsker dig.

 

Om Porcelænsfliser skal du vide at…

Porcelænsfliser kan fås i et utal af nuancer og i rigtig mange størrelser. Det største udvalg er i størrelserne 30 x 60 cm og 60 x 60cm, men meget større fliser samt mindre fliser findes der også mange af.

Glatte/Glaserede porcelænsfliser er typisk nemme at lægge og vedligeholde, men ofte også mindre skridsikre. Nogle kan derfor være deciderede uegnede til badeværelsesgulve. 

Uglaserede og mere ru porcelænsfliser kræver ofte en forsegling for at beskytte gulvet og gøre rengøring nemmere. De er mere skridsikre at gå på og derfor mere velegnede til badet end de helt glatte. 

Rengøring af porcelænsfliser
Hvis dine badeværelsesfliser har et lettere lag af kalk, kan du anvende ganske almindelig eddike eller citronsaft. Både eddike og citronsaft indeholder syre som fungerer utroligt effektivt i kampen mod kalk. Hvis du bruger eddike skal du blot fugtiggøre en klud og vaske fliserne med eddiken. Benytter du citronsaft kan du bruge en kvart til en halv citron og afpudse badeværelsesfliserne med kluden og citronsaften.

Hvis du ikke får tilstrækkelige resultater rengøringen af dine badeværelsesfliser, kan du med fordel benytte dig af eddikesyre eller citronsyre. De har et markant højere indhold af syre og har derfor kraftigere afkalknings effekt end det gængse lagereddike og rene citroner.

Porcelænsfliser er hårdføre ift. rengøring og tåler det meste. Vi vejleder dig gerne ift. rengøring og vedligeholdelse af dine fliser – spørg os til råds i forretningen, så du ved klar besked om præcis den type flise, som du ønsker dig.

 

Mængden af fliser

Bestem hvilke flader til både dit gulv og din væg som skal beklædes med fliser. Regn arealet ud ved at gange længde med bredde. Er rummet meget regulært uden fremspring, anbefaler vi typisk 10 % ekstra fliser til skæring m.m.

Er badeværelset mere skævt og kantet med fremspring eller måske rørkasser, anbefaler vi op til + 20 % ekstra fliser.

Ofte kan det betale sig, at få mureren til at regne antallet af fliser ud – han ved bedst selv, hvordan har arbejder. Du er også velkommen til at bede os om at regne antallet ud – i så fald skal vi bruge mål på de enkelte flader. 

 

HJÆLP

Skulle du have behov for rådgivning i forhold til valg af fliser, behandling og vedligeholdelse er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Se mere på vores kontaktside her.

 

Har du spørgsmål?
Få rådgivning af personalet i vores butik – vi står klar til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål? - Ring til vores butik og få rådgivning - 33 93 93 31